KKogego

Begrebet 'bjergtaget' stammer fra at elverpiger tiltrak og forførte mænd og førte dem ind i skovenes høje (bjerge) - herved blev mændene bjergtaget. At blive bjergtaget handler altså om at blive lidenskabeligt optaget og ikke kunne sige nej til at gå i denne eller hin retning.

I Bjergtaget er vi bjergtaget af at være i naturen... 

For Bjergtaget handler det om at få vores lidenskab til at smitte af og få flere mennesker til at bruge naturen mere.

Der er mange gode grunde til at vi som mennesker har godt af at bruge naturen mere:

  • Det er sundt for os mennesker - både mentalt og fysisk
  • Det er sundt for naturen - idet vi mennesket får et mere vedkommende og sundt natursyn. Der er nemlig stor forskel på om mennesket har sin naturopfattelse fra TV og computer, eller det faktisk selv tør komme ud i naturen og opleve den
  • Naturen i sig selv er helende eller healende - vises nu i undersøgelser af f.eks. soldater med p.t.s.d.

For Bjergtaget handler det om antropologi/menneskesyn og natursyn. For hvad er et menneske? Er det som Aristoteles hævder "et højt udviklet dyr" og dermed selv en del af naturen og således forudsigeligt fordi det handler alene på sine instinkter og følelser? Eller er mennesket, som Platon, kristendommen, Kant, Kierkegaard m.fl. hævder, også udstyret med 'noget mere' og således i stand til at vælge at gå i en anden retning, end det der ligger i dets kort (gener og ophav)? 

Bjergtaget og dermed Lars læner sig op af det tankegods, hvor det modne menneske betragtes som både et dyr men også som mere end et dyr. I den betragtning er mennesket et højtudviklet dyr, men er også noget mere (eller bliver det når det vokser til...) hvor det er i stand til at træffe valg, som går på tværs af dets kausalitet og som det som et voksent ansvarligt menneske må tage det fulde ansvar for.

I den europæsiske filosofiske tradition, som er det tankegods jeg primært læner mig op af, står fornuften, reflektionen og lidenskaben over følelserne som det styrende for mennesket. I den engelsk-amerikanske empiristiske liberale tradition derimod, er det derimod vaner, bekvemlighed og ophav - d.v.s. følelser, og 'behov' der får lov at styre mennesket. Det er en smule grovkornet, men nemt bliver det sådan at den europæsike filosofiske tradition bliver tung og restriktiv imens den engelsk-amerikanske liberale tradition holder frihedens flag meget højt og påberåber sig en langt lysere tilgang. Men er det nu også sådan?

Begge traditioner hævder, at de vil at mennesket skal være fri eller eller i alt fald blive det... Men hvad binder mennesker - samfundet, normerne eller menneskets egne vaner og fordomme? Hvad er frihed - og frihed fra/til hvad? Og hvorfor er det egentlig den engelsk-amerikanske liberale tradition, som holdet frihedens flag så højt, der - i stedet for at tro på og have tillid til - vil kontrollere mennesker?

I Bjergtaget bygger vi primært på den centraleuropæiske tradition og arbejder ud fra, at vi har tillid til andre mennesker. Vi forsøger ikke at være alt for styret af vore vaner og prøver på at være åbne overfor nye måder at tænke og være på. Og vi - synes vi selv - er ret kreative med hensyn til at tænke på og gøre 'tingene' på nye måder - hvilket vi kvalitativt udvikler os på.

 

D. 20. februar 2016

Bjergtaget v/Lars