Norge er et oplagt sted at udøve Slow-trekking. Vidderne er store (opleves næsten som uendelige) og appelerer direkte til at komme i 'slow-trekking-mode', hvor du bare går derud af .... med masser at bevægelse i kroppen, frisk luft i lungerne og til hjernen. Tanker, kunne man tro man havde mange af når man er på Slow-trekking, men de nærmest opløses, og et eller andet sted kommer det i stedet til handle om det simple; at bevæge sig, at være, at få noget at spise og at finde et godt sted for natten.  

Norge er et umådeligt stort land. Det strækker sig fra Kristiansand i syd til Kirkenes ved den russiske grænse og Barantshavet. Landet er 2000 km langt, og det nordligste fastlandspunkt ligger 500 km nord for polarcirklen. Norge er langt og smalt med en uendelig kyststrækning med fjorde, øer og skær. Og Norge rejser sig med stejle klippevægge til højfjeldet og til de højeste bjerge på 2470 meter.
Vinternorge. I syd- og vestlandet er Norge præget af meget nedbør. På grund af golfstrømmen er klimaet på kysten forholdsvis mildt, men bare få kilometre fra kysten falder nedbøren om vinteren på trods af golfstrømmen som sne. Mere indlands er der mindre snefald (men her falder også sne) og her er koldere om vinteren. I fjeldnorge om vinteren er der kun et at gøre; at finde fjeldskiene frem og komme sig ud. Nordnorge nord for polarcirklen præges om vinteren af polarnatten - med lidt lys og ofte nordlys.
Sommernorge. I det sydlige Norge er klimaet tæt på det danske, men i Vestlandet falder der meget regn. Længere mod nord (nord for Ålesund) er der mindre nedbør, og nord for Bodø er sommeren frisk og præget af lyset. Bodø har netop midnatssol ved midsommer. Norges fjeldstrøg er om sommeren præget af friskhed med kølige morgener, af en sol med megen magt, og af lune, lyse og milde aftener.